Fra Chicago til Joplin.

Fra Chicago til Joplin.

Tirsdag drog vi med taxi fra hotellet i Chicago til O´Hare lufthavnen, hvor vi hentede vores bil. Det blev til en opgradering fra en kompakt til en Hundai Senator. Fin bil med masser af plads. 

Route66, "The Mother Road" , er anlagt i 20´erne og udbygget og omlagt i flere omgange. Nogle steder falder den sammen med nye motorveje, andre steder tydeligvis en gammel snæver vej. Skiltningen er fin og sammen med en god guide finder vi vej. Ca 300 km. pr. dagsmarch ser realistisk ud.

En ag de 3 giganter på første del af ture. Her The Hotdog Man i Atlanta

Hovedgaden i Atlanta, Il

Tårnet ved biblioteket

Cyelruten på Route66 er godt skiltet

Elvis was here.

Stadig i brug.

Og vi er i Trump-land

En flodfærgr i en lille sø. Nu restaurant.

En velholdt benzinstation på ruten.

Lunas Cafe.

De små byer, vi kører igennem, er  alt fra meget velhavende til særdeles fattige trailerparker. Her billeder fra Cuba, en af de mere velhavende byer. Overalt vægmalerier.

Folkets bank.

Byens bar.

Amelia Mary Earhart.

Fra borgerkrigen

Og idag påbegyndes et ny vægmaleri. Vi fik en lille snak med kunstneren.

Wagon Wheel Motel i Cuba

Gammel bro på Route66

Et bikersted ved broen

En ældre brandbil.

Og politibil

Benzinnstation ude af drift.

Og en har efterladt sin bil for ret mange år siden.

Den gad jeg godt eje.

Et posthus som de så ud. Fungerer stadig.

Og sådan er der også nogle, der bor.

4. og 5. dag i Chicago.

4. og 5. dag i Chicago.

Morgenmad på ELEVEN ved ni-halvti-tiden. Med linie 3 til Millenium park, hvor vi ville tjekke Lurie Gardens ud. Det viste sig ikke at være havens årstid nu. Haven fik 10.000.000 USD til pasning i 2004, men lignede mest et forladt projekt. Efteråret havde taget over og havens grund-ide er at den med tiden skal finde sin egen balance og sit eget udtryk.

Laurie Garden.

Ikke langt derfra har Route66 sin start. 

Fruen ved Route66´s begyndelse.

Vi starter på dent næsten 4000 km. roadtrip på tirsdag og regner med at bruge ca. 14 dage på turen.

Route66´s 4000 km. forløb gennem 7 stater.

Næste punkt på dagsordene var en tur med Chicago Water Taxi. Her i efterårsperioden sejles der kun i weekenden og kun turen mod syd i South Branch Chicago River til Chinatown.

Her en række billeder fra sejlturen:

10 USD for en dagsbillet.

Se Sable Bridge

Trump Tower (hotel)

Broen er oppe.

Kan man købe alle modeller af Boing-fly her ?

Tidligere var den sorte bygning USA´s højeste. Nu kun anden højest. Wills Tower  447 m.

Skyline set fra South Branch Chicago River.

Sejlturen mod det sydlige Chicago gennem de gamle industrikvarterer gav muligheden for kig til nogle gamle jernbanenroer:

Chinatown Chicago.

Indgangsporten til Chinatown.

Man venter på bord til Dim Sum.

Turen tilbage gav en mængde spejlinger i glasfacaderne på skyskraberne.

Chicago Water Taxi

Og efter en dag i solskin og nok 27 grader snublede fruen over "Billy Goat Tavern". Under gadeplan ligger stedet og skulla have været Al Capones foretrukne sted i forbudstiden. Hemmelige flugtveje indgår i myterne, men er aldrig fundet. Vi fik en lager fra tappen.

Billy Goat Tavern.

Indgangen.

5. dag i Chicago.

Dagens start var der intet nyt i. Morgenmad i ELEVEN CAFE. Bus nr. 3 mod byen. Buckingham Fontain i Grant Park er et must.

Buckingham Fontain, Grant Park, Chicago.

Parken omkring er tydelig fransk inspireret. Man finder sågar en metronedgang, som man kender dem i Paris.

Et fransk citat i Chicago.

Vejen frem til fontainen er flankeret af 2 nøgne indianere til hest. Her den ene.

Vi er jo i indianerland.

Herfra gik vi mod Wills Tower. Indtil New York fik sin afløser for WTC var skyskraberen her den højeste bygning på det amerikanske kontinent. 14. højeste i verden med sine 442 m. Køen til Skydeck var kort og 60 sek. for turen til toppen.

Wills Tower.

Og hvilken fantastisk udsigt.
Her en række billeder fra udsigten:

Og en armishgruppe nød udsigten til det moderne Chicago.

Undergrundens blå linie førte os, efter returneringen til GROUNDLEVEL, ud af byen mod nord.

Kursen var sat til "Longman and Eagle". En gastupub på michelingniveau i Old Chicago.

Longman & Eagle.

Frokosten på Longman & Eagle.

Det mest imponerende var deres Whiskie-kort. I 100-vis af amerikanske varianter til prise op til 400 USD for 2 oz. (Vi sprang over og nøjedes med lidt dry hopped).

Vi kunne lige ane Wills Tower fra Longman&Eagle

Og så var det hjead til hotellet, aftensmad á lá "Hotelrotter".