mandag den 31. oktober 2016

Boing, mod syd og goddag til San Francisco.




Boing, mod syd og goddag til San Francisco.





Sidste dag i Seattle regnede det voldsomt, da vi fik øjnene slået op. Dagens aktivitet måtte så være noget indendørs og i Seattle holder Boings flyfabrikker til. I sammenhæng hermed finder man verdens største flymuseum. Så med bus derud. 5 store områder beskrev flyvningens historie og nok med en overvægt på Boings fly og indflydelse.

EN MÆNGDE FLY UDSTILLET.

FRA DENGANG, HVOR ALT VAR HÅNDLAVET.


SELV DE STØRSTE MASKINER NÆSTEN SVÆVEDE I RUMMET.













Concorden.













1. og 2. verdenskrigs fly havde hver sin udstilling og var samtidig en bevaring af flyene fra de to perioder. Ved udstillingen for 2. verdenskrig var der den dag en pilot på 93 år, der havde fløjet bombetogter over tyskland, som fortalte fra togterne. Måske sidste chance for at opleve dette. En meget spændende time hørte vi ham fortælle om bombningerne.


93-årig fortæller levende om togterne over Tyskland.



Togterne foregik i maskiner som denne med 50 250 punds bomber i hvert fly.



Efter Seattle var planen, at vi ad Interstate 5 skulle til San Francisco. 2 dage á 8 timer blev vekslet til 3 dage á godt 5 timer.

De  første dage ud af Washington og godt ned i Oregon var fantastiske naturoplevelser og intensive bjergture. Bjergkæden "Range of Cascades" løber gennem Washington, Oregon til det nordlige af Californien. I5 løber vest for bjergkæden. Mængder af gamle vulkaner og enkelte aktive passerer man.

"Mount Rainier" i Range of Cascades lidt sydøst for Seattle. Sidst aktiv for 150 år siden.




36.000.000 år gammel vulkan.





Også udslukt vulkan












Et blik ned gennem et dalstrøg.



1. dags tur fra Seattle til Eugene.



2. dag. Fra Eugene til Redding.




Fra Redding ad flad vej til San Francisco på 3. dagen.


Hotellet i SF ligger på kanten af Downtown. Alt kan hurtigt nåes med bus, så efter ankomsten gik vi til det eneste sted, hvor man lørdag eftermiddag kunne få et senior-clippercard. 75 c for en bustur mod 2,50 $ uden kort. En meget lidt vidende og lidet servicemindet ung dame løste opgaven med udstedelsen af kortene. Om priser o.l. vidste hun intet. Det måtte vi selv finde ud af.


Søndag styrtede det ned. Vi er ellers i den del af USA, hvor der kun er lidt nedbør. Nå, nedbøren dette år kom så søndag. Vi styrede mod San Franciskos MoMa, men bedst, som vi stod der i regnen og ventede på bus, blev det tørvejr og planen blev ændret til Fishermans Warf.

Lidt mobilbilleder derfra.

Golden Gate Bridge set fra Pier 39



Søløver ved Pier 39



To politimænd skudt under havnestrejke i 1934 mindes stadig.


Så med bus til Castro, som er SF´s tolerante bydel, hvor alle seksuelle retninger lever i tolerance med hinanden.
Turen hertil forgik med en af byens gamle sporvogne fra omkring 1920. Noget af en rystetur.

Linie F til Castro.


7 km. på gåben gav en lidt naturlig træthed og vi nød hotelværelset, da vi kom hjem.


Friske mandag morgen skulle vi med bus til Nordstranden for at fange Golden Gate Bridge.


Golden Gate Bridge i lidt diset vejr.




Et lille bådebyggeri ved udsigtspunktet.






Et kig mod byen





Gerda Mærsk sejlede lige forbi mens vi stod der.




Chinatown i SF er USA´s ældste af slagsen.

Indgangsporten til Chinatown.












Gadelampe.




Grøntsager er en stor del af den kinesiske kost.




I forlængelse af Chinatown ligger Little Italy. Ikke nogen stor bydel. men her tales italiensk og laves en god kaffe. Vi fik et par kopper.


Little Italy.

Hun kunne godt være i bagagen hjem om nogle uger, men det går nok ikke.  ;-)



Lige uden for de to bydele finder men "Det gamle SF". Lidt billeder derfra:

















Og så med bus hjemad. Hos Trader Joe for at købe hotelrottemad. Så hjem på værelset for at slå fødderne op. Igen en dag med mange kilometer på gåben.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar